Processen bag en god explainer-video

Explain Agencys produktioner følger en klar plan, hvor kunden bliver inkluderet løbende. Her er de vigtigste trin

1. Opstartsmøde

Det hele starter med en grundig snak med kunden. Sammen gennemgår vi emnet og kommunikationsbehovet. Explain Agency tager journalist-hatten på, lytter og stiller en masse spørgsmål.

2. Teksten kommer til verden

Når Explain Agency forstår emnet til fulde, går vi i tænkeboks og producerer den tekst, der skal læses op i videoen. Teksten forklarer de centrale pointer – kort og præcist. Dernæst får kunden teksten til gennemsyn.

3. Storyboard

Efter teksten er afstemt med kunden, tegner vi et storyboard. Her skitserer vi videoen, scene for scene.

4. Produktionen går i gang

Når kunden har gennemgået storyboardet, går vi i gang med selve videoen. Hvis kunden har en designmanual, tager vi hensyn til den. I første omgang får kunden videoen til gennemsyn uden lyd.

5. Lyd og afrunding

Til sidst – når kunden har sagt god for det visuelle – bliver der indtalt voice over. Og vi tilføjer lydeffekter og musik, hvis dét er en del af aftalen. Den endelige video bliver leveret i et standard-format, der virker på stort set alle platforme.